BESØG OS PÅ ARKIVET.
Der er åbent for gæster torsdage fra kl. 14.00 til 16.00.
el. efter aftale.
Se arkiverede Nyhedsbreve og Gode Historie. Klik her.
Arkivernes dag d. 9. november 2024.
Arkivernes Dag i Danmark markeres også i Aarup den 2. lørdag i november. Vi glæder os til at vise dig en helt ny udstilling ligesom du naturligvis også kan se nærmere på arkivet og bl.a. kigge i gamle skolebilleder fra vores område.
Udstillingen indeholder disse emner:
Fotograf Louis Schouws billeder fra Aarup og omegn.
Små og store begivenheder for 40 år siden.
Vi håber, at du har lyst til at besøge os på lørdag, men skulle du være forhindret, kan udstillingen ses i bibliotekets åbningstid frem til søndag den 24. november 2024.
Se billeder fra udstillingen her.
Den gode historie uge 44. I Aarup Folkeblad.
Kvægpesten i 1700-tallet
Kvægpesten hærgede i mange lande i Europa i 1700-tallet, og den kom også til Danmark ad flere omgange mellem 1740 og 1780.
Erholm og Vends
I september 1745 kunne amtmand Hans Simonsen, der også var Erholms ejer i årene 1733-1768, indberette til statslige myndigheder, at Aalsbo by i Rørup Sogn nu også var ramt fra den 6. august – først med 20 dyr, og lidt senere var man der oppe på 47 døde stk. kvæg.
Store dødstal
Derefter bredte den sig til resten af Vends Herred, der ved slutningen af 1745 havde mistet 3.087 stk. kvæg. I første kvartal af 1746 døde ”kun” 1.125 dyr. Sygdommen ebbede derefter noget ud for igen at få et opsving i 1747. Det skyldtes især nyindkøbte køer til gårdene.
Læs hele artiklen. Her.
Den gode historie uge 34. I Aarup Folkeblad.
Vulkanudbrud på Island i år 934 og 1783-1784
I år 934, da Harald Blåtand var dreng, var der et voldsomt udbrud fra vulkanen Lakis ca. 110 kratere på Island. Men vulkanudbruddet fra samme Laki i 1783–1784 og fra en nabovulkan i Vatnajøkull året efter var endnu voldsommere og påvirkede hele den nordlige halvkugle. På Island døde 25% af befolkningen af røgforgiftning, fødevaremangel og skørbug.
Lokale konsekvenser – Ørsbjerg
I Ørsbjerg var høstudbytterne meget små, og svovldunste kunne mærkes både her og i Odense. Snart kunne rug slet ikke skaffes, og der var ikke foder nok til kvæget, som i stedet måtte fodres med stråtagene – og med den konsekvens, at bygningerne blev beskadiget eller ødelagt.
Peder Madsen (1715-1802), Munkgårde
Peder Madsen var ret dygtig i skolen, og han overtog gården nær Etterup i 1751 og dyrkede den i ca. 50 år. Han lavede mange notater fra sin lange virkeperiode. Hans normale høst var ca. 5 fold, boghvede dog 14 fold. Desuden dyrkede han humle – gården lå jo i humleegnen.
Kom til foredrag
Onsdag den 4. september kl. 19 – 21 holder Uwe Lindholt foredrag om islandske vulkaner og deres påvirkning af planter, dyr og mennesker. “Industriens Foredragsforening er arrangør” – læs mere på www.industriensforedragsforening.dk
Frøbjerg Festspil i 40 år .
Det er nu over 40 år siden, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med folk fra Aarup Kommunes kulturudvalg, Kerte Amatørscene, Vagn Madsen og Kirsten Andersen fra Frøbjerg Beboerforening, folk fra lokalarkiver og turistforeninger m.fl., der skulle finde frem til et årligt tilbagevendende skuespil på Frøbjerg.
Den tog kontakt med Erik Bent Svendlund som sagkyndig teatermedarbejder.
Den gode historie uge 28. I Aarup Folkeblad.
Achton Friis på besøg ved Aarup.
I 1936 udkom Achton Friis’ værk ”Danmarks store Øer”.
Den samme forfatter har også skrevet ”De danskes Øer” og ”De jyders Land”.
I artiklen beskrives han sine oplevelser af området omkring Aarup startende med.:
På Vej mod Frøbjerg. – Fra Padesø til Gribsvad. – Fra Erholm til Kerte. – Ad Ålykkevej. – Torskebjerg. – Andre udsagn.
Læs hele historien. Her.
Skrevet for Aarup lokalhistoriske Arkiv
Hans Walmar
Billede.: Det Kgl. Biblioteks billedsamling. Copyright.: Materialet er fri af ophavsret.
Udflugt til Museum Vestfyn i Assens fredag den 21. juni 2024
Her i 2024 fylder købstaden Assens 500 år. Vi har derfor i den anledning besluttet at besøge byen og museet på en ny eftermiddagstur. Vi bliver guidet af museumsinspektør Ingrid Vatne fra Museum Vestfyn. Hun fortæller bl.a. om industriudviklingen i byen, men vi skal også se nærmere på de gamle købmandsgårde, ligesom vi besøger Willemoesgaarden.
Se billeder fra udflugten her.
Den gode historie uge 20
I Aarup Folkeblad.
Fyens Diskonto Kasse til ”Kasernen” 1958
I 1958 havde Fyens Diskonto Kasse i nogen
tid arbejdet på at overtage
Banken for Aarup og Omegn,
men den 16. maj kunne diskontokassens to
direktører meddele, at planerne
ikke blev til noget, men at deres bank i
stedet ville oprette sin egen filial i byen.
Læs hele historien her.
Den gode historie uge 8
I Aarup Folkeblad
En præsteindberetning fra 1743 –
og nybyggerland på Ladegård Mark
I 1743 skulle præsten i Skydebjerg og Orte sogne (H. M. Bollt) sende en indberetning til kancelliet (ministeriet) om sine sogne. Og som det ses nedenfor, så var lokalområdet meget anderledes dengang.
Både Skydebjerg og Orte havde ”marker med sand, grus og lerbjerge”, og flere dale lignede et ”stenmorads”. ”Læs mere i hele artiklen”.
Ladegaard Mark og omegn
Landbrugs- og boligområdet Ladegaard Mark kan også se vandlidende ud i nutiden og især i årstider med megen nedbør, men indtil ca. år 1800 var det ubeboet pga. vandstanden. Derefter flyttede en del af en overskydende landbefolkning ud og bosatte sig som nybyggere i området. Det blev en ny mulighed for mange fattige husmænd og landarbejdere.
Læs hele artiklen HER.
Årsskriftet for 2024 er nu blevet udsendt til vores medlemmer.
Sammen med et brev med hvordan man
betaler sit kontingent Kr.100,- for 2024.
Hvis man ikke er medlem af foreningen,
kan det købes på arkivet for kr. 30,-
Ny lokalhistorisk bog præsenteres
“5560-fortællinger fra land og by”.
Bogværket
”5560-fortællinger fra land og by”
Emneoversigt over bogens 480 sider i to bind.
480 sider præsenteres af Hans Walmar
Læs om indholdet i de tværgående oplysninger.
HER
Den gode historie fra Aarup lokalhistoriske Arkiv.
Uge 2. 2024
Faurskov i fortid og nutid.
Landsbyen Faurskov er nævnt første gang i året 1572 som ”Faursche Marck”, og ”Faursche Mølle” (Faurskov Mølle, vandmøllen) nævntes også. Den tyske påvirkning af sproget var tydelig i de år. ”Faur” er det samme som fager, der betyder smuk.
Landsbyen, der grænser op til Gelsted Sogn, er grundlagt som en rydningsby i slutningen af Middelalderen.
Historiske nedslagspunkter
Historisk set er Faurskov kendt for slagene i 1534 og 1535 under Grevens Fejde, der førte frem til reformationen i Danmark i 1536. Mindestenen vidner om den grusomme massakre på stedet. Et andet historisk minde er de højryggede agre længst mod vest i dette lokalområde, se nedenfor.
Den gode historie uge 50. 2023
Tidlig fodbold rundt om Aarup.
Aarup by
I Aarup var cykelsport og cricket betydningsfulde sportsgrene allerede i 1890’erne, men fra ca. 1900 kom der også gang i fodbolden.
Rørup og omegn
I Rørup Sogn har der været mange små ”stadions” mellem 1900 og 2000, ca. 8 i alt
Kerte og Ørsbjerg
I 1930’erne er der vidnesbyrd om fodbold i Ørsbjerg, den største landsby i Kerte Sogn
Frøbjerg-Orte
I Frøbjerg Gymnastikforening (stiftet 1885) var gymnastik og håndbold dominerende i de tidlige år. Men fodbold fandtes i FOB, Frøbjerg-Orte Boldklub i årene omkring 1950.
Læs hele artiklen her.
Den gode historie uge 46. 2023
Aalsbo – en oase i fortid og nutid
De ældste skriftlige spor om Aalsbo går tilbage til 1548, og den hørte tidligt under flere herregårde, men fra 1759 kom et antal af gårdene under Erholm og Hans Simonsen, der samtidig havde købt Søndergaarde, og dermed var vejen banet for et stamhus i Rørup Sogn.
Der var oprindeligt 12 gårde i Aalsbo, men pga. tidens tendens med sammenlægninger er der i dag kun to selvstændige produktionsenheder tilbage.
Der kan læses mere om dem og mange andre berømte personer fra Rørup Sogn i den nyligt udkomne bog ”5560-fortællinger fra land og by”.
Aalsbo – en oase i fortid og nutid – Udskiftningen – Reformårsager – Frem mod nutiden – Nyere forandringer – Fodbold – Nutid og fjern fortid.
Skrevet af Hans W. for Aarup lokalhistoriske Arkiv
Læs hele artiklen her.
Den gode historie uge 41. 2023
Lidt om besættelsestiden rundt om Aarup
Johan Wendelboe fortæller
Johan Wendelboe Nielsen som senior.
Han var kendt som iværksætter og historiefortæller i Rørup Sogn.
Johan Wendelboe Nielsen, Rørup, var en af de lokale borgere, der var aktive i den lokale modstandsbevægelse. Han har i en del skrivelser beskrevet den tid
Han var få år før 2. verdenskrig startet som skovfogedelev ved Erholms skove, men efterhånden blev han mere og mere involveret i modstandsarbejdet.
Den gode historie uge 34. 2023
Aarup-foreningen gennem 90 år
Det nuværende Aarup inkl. Gl. Aarup havde før 1860 kun ca. 60 indbyggere, men byen havde allerede lige efter 1870 over 500.
Ønske om fremdrift
Flere dynamiske iværksættere i den periode ville gennem en stærk organisation skabe yderligere fremdrift i den by, der havde fået den nye landevej Assens-Aarup-Bogense i 1842 og jernbanen i september 1865. Vækst sker jo ved trafiklinjer.
Derfor blev landinspektør Boesen den første formand for Aarup-foreningen, der blev stiftet i 1873. Andre stærke drivkræfter var købmand Chr. Sørensen, apoteker Gindrup og læge Gleerup.
Læs hele artiklen her.
Udflugten til Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg tirsdag den 20. juni 2023.
Se billederne her.
Handelsgartnerier i Aarup og omegn.
I de gamle landsbysamfund var selvforsyningen i højsædet, og alle havde brug for sin egen ”kålplet” eller ”kålhave”. Folk, der gik på aftægt, fik også ofte ret til en sådan ”liden kålplet”. Betegnelsen stammer fra den tid, hvor man endnu ikke brugte kartofler, der først vandt frem i Europa efter den franske revolution.
Inden da havde man regnet det, der groede under jorden, for ”Djævelens værk”, og det skulle man holde sig meget langt væk fra. Det var jo direkte farligt, mente mange. I løbet af 1800-tallet vandt denne næringsrige sydamerikanske knold dog alligevel frem, og hvilken dansker kan i dag leve uden den?
Læs hele artiklen her.
Den gode historie fra Aarup lokalhistoriske Arkiv.
Uge 17 2023
Sogneforstanderskabet i Kerte
I landområderne eksisterede ”Fattigkommissionen” fra 1803 – 1841, således også i Kerte. Den havde præsten, godsejeren fra Billeskov og nogle få landmænd som medlemmer.//Men i 1841 fik Kerte og andre landkommuner et ”Sogneforstanderskab”, og det eksisterede frem til og med 1867.
Vandløb i Ørsbjerg Skov. Sogneforstanderskabet skulle føre tilsyn med både vandløb og løse hunde i det område. Foto april 2023 H.W.
Læs hele artiklen. Her.
Den gode historie fra Aarup lokalhistoriske Arkiv.
Uge 8 2023
Folkefester i Aarup og Omegn
I Aarups tidlige historie blev der ofte holdt folkefester, som det meste af byen deltog i.