Den gode historie uge 2. 2024

Faurskov i fortid og nutid

Landsbyen Faurskov er nævnt første gang i året 1572 som ”Faursche Marck”, og ”Faursche Mølle” (Faurskov Mølle, vandmøllen) nævntes også. Den tyske påvirkning af sproget var tydelig i de år. ”Faur” er det samme som fager, der betyder smuk. Landsbyen, der grænser op til Gelsted Sogn, er grundlagt som en rydningsby i slutningen af Middelalderen.

Historiske nedslagspunkter

Mindestenen ved Faurskov

Historisk set er Faurskov kendt for slagene i 1534 og 1535 under Grevens Fejde, der førte frem til reformationen i Danmark i 1536. Mindestenen vidner om den grusomme massakre på stedet. Et andet historisk minde er de højryggede agre længst mod vest i dette lokalområde, se nedenfor.  

Landsby og gårde

Landsbyen er en slynget vejby, og der er sket stjerneudskiftning i 1793, hvor 50% af gårdene blev udflyttet. Jordbunden er overvejende smeltevandsgrus, og visse marker må i nutiden nøjes med et foldudbytte på ca. 10, jf. oplysninger fra en lokal landmand, der har fortalt til bogen fra 2023. 

Antallet af gårde mellem 1610 og 1903 har varieret mellem 4 og 6 og antallet af huse mellem 5 og 31 – sidstnævnte i 1903. Befolkningstallet var på 57 i 1787 og 183 i 1901. Erholm ejede før udskiftningen i 1773 én enkelt gård, men i 1844 var alle jorder overgået til privat eje.

Terrænet og vandmøllen

Det samlede areal for landsbyen er på 3,35 km2, og en del af jorden er uopdyrket pga. mere end 12% terrænfald. Men det meget kuperede terræn giver til gengæld andre fordele, især landskabelig skønhed. Det gælder ikke mindst Brende Å-dalen, der omkring 1935 blev lovprist af forfatteren Achton Friis, men også Klakkebjerg.

Åens stærke fald har også muliggjort Faurskov Mølle – vandmøllen, der havde tekstilfabrik ind til ca. 1928. Men også de højryggede agre længst mod vest i lokalområdet er interessante. De er udtryk for en landbrugsmetode, der blev anvendt før dræningens tid – og helt tilbage til vikingetiden.

Grusgravning

Flere steder i Faurskov er der i nyere tid blevet gravet grus til anlægsarbejder.
Disse store mængder af grus blev bl.a. anvendt ved etableringen af dobbeltsporet over Fyn i 1911 og ved bygningen af Lillebæltsbroen i 1935.

Der kan læses mere om Faurskov under Kerte-kapitlet i bogværket ”5560-fortællinger fra land og by” fra oktober 2023. 

Kilder:

Fyns Amtskommunes landsbyregistrering fra 1983
Værket ”5560-fortællinger fra land og by” (oktober 2023) og de i bogen omtalte fortællere.
Bogen om Aarup og Erholm fra 2020.

Skrevet for Aarup lokalhistoriske Arkiv af
Hans Walmar.

Billedtekst:
Alle billederne er fra Aarup lokalhistoriske Arkiv.
Mindestenen ved Faurskov.
Dobbeltsporet over Fyn fra 1911.
Grusgravning ved Faurskov.