Skydebjerg Sogn.


12.09.2010:  Kærlighedsstien 1. Skydebjerg.
Skydebjerg gl. Præstegaard.
Tekst: Steen Kjær Jensen.

Skydebjerg gamle Præstegård.

Præstegårdene har igennem århundrede været et af de centrale elementer i sognene. Skydebjerg præstegård kan skrives tilbage til de første kendte præster i Skydebjerg helt tilbage til middelalderen og vi kan navngive herboende præster tilbage til reformationen i 1534.

Præstegården var indtil 1972 bosted for pastor Petersen med annekskirke i Aarup. Aarup opstod med jernbanen i slutningen af 1800 tallet, og Aarup kirke kom senere til..

Men tilbage til Skydebjerg præstegård. Gården var firlænget indtil 1924 med én stor lukket gårdsplads, port til såvel “Kærlighedsstien” som imod marken i hjørnet ved den store gamle ask, der ses fra Kærlighedsstien.

De fleste gamle præstegårdshaver havde en “Kærlighedssti”

Gården var, og er i det væsentligste en “sulegaard”, hvilket vil sige nogle meget store egestolper i midten af bygningen, som bærer spær og stråtaget.

I én af vore bygninger, den tidligere kornlade, er der i “sulen” skåret:
N R S 1718 HRS,
– nok et kærestepar?

Den firlængede præstegård blev i 1922 opmålt af nationalmuseets arkitekt Harald Zangenberg, så der ligger en fornem optegning og gennem fotografering.

Det valgte billede er fra omkring 1900, her var bindingsværket “overkalket”, hvilket blev brugt, da man begyndte den nu kendte facadeopmuring med teglsten. Det var ikke så fint med bindingsværk, så derfor overkalkningen, men dette har jo ændret sig.

Billedet viser også møddingen med en høne (den hvide plet) midt på gårdspladsen, de gamle døre og vandpumpen, alt er, som det ses, dog er møddingen midt på gårdspladsen ikke mere.

Præstegården blev i 1972 fredet, da kirken solgte præstegården til os, redningen kan tilskrives kunstmaler Jørgen Hinke, ellers havde man nok revet den ned, som det er sket med så mange andre af vore fine bindingsværksbygninger.
Hanne og Steen


Den gamle kro i Skydebjerg.