Aarup-foreningen gennem 90 år
Det nuværende Aarup inkl. Gl. Aarup havde før 1860 kun ca. 60 indbyggere, men byen havde allerede lige efter 1870 over 500.
Ønske om fremdrift
Flere dynamiske iværksættere i den periode ville gennem en stærk organisation skabe yderligere fremdrift i den by, der havde fået den nye landevej Assens-Aarup-Bogense i 1842 og jernbanen i september 1865. Vækst sker jo ved trafiklinjer.
Derfor blev landinspektør Boesen den første formand for Aarup-foreningen, der blev stiftet i 1873. Andre stærke drivkræfter var købmand Chr. Sørensen, apoteker Gindrup og læge Gleerup.
Købmand Chr. Sørensens købmandshandel 1911, Bredgade 34.
Han havde mange ansatte, men var også aktiv i Aarup-foreningen.
Amtsudstillinger, sparekasse og teknisk skole
Fra 1878 fik foreningen snedker Rasmus Andersen med, og det blev dynamikken ikke ringere af, idet han senere blev primus motor ved de store amtsudstillinger i 1892 og 1902 – og bankdirektør i 1911. Allerede året efter stiftede foreningen en sparekasse. Som noget meget fremadrettet stod foreningen også bag Aarup tekniske Skole fra 1886.
Andre støtteprojekter
Senere var foreningen også aktiv i læderhandler Thranes formandsperiode, da byen fik elværket i 1905 og vandværket i 1911. Men det sluttede ikke her, for i 1926 købte foreningen en længere stribe jord ved Brende Å – den blev til det rekreative område ”Anlægget” mellem nutidens Tårnborg og Aarup Stadion.
Markedspladsen ved Vestergade ca. 1920.
Pladsen blev købt allerede i 1870’erne af Aarup-foreningen.
Da Aarup Boldklub manglede et stadion i 1932-1933, trådte foreningen også til med støttemidler, og det samme havde været tilfældet i perioder ved Aarup Realskole i Skolegade. Støtte blev der også ydet, da Aarup manglede jord til en kirkegård ved Kirkegade, og da der blev ansat en sygeplejerske i byen i 1924.
I 1962 blev Aarup-foreningen, Aarup Håndværker- og Industriforening og Butikshandlerforeningen slået sammen til én forening.