Referat og billeder fra d. 18. marts 2025
Bestyrelsens beretning for 2024
I 2024 holdt vi generalforsamling den 11. marts med 46 deltagere og efterfølgende foredrag af Bjarne Christian Jensen: From Aarup with Love. (Bjarne er også i 2025 aktuel med artikel i det nye årsskrift om ballonfart i Aarup).
Årsskriftet for 2024 blev udsendt i februar, og det var igen på 36 sider med artikler fra hele vores arbejdsområde.
Bestyrelsen vil gerne sige tak bidragsyderne og også rette en tak til Aase Beyer Clausen for det store arbejde med layout af årsskriftet.
Arkivmedarbejderne omdelte årsskriftet uden udgift for foreningen, og kun få eksemplarer uden for vores område blev så postsendt.
Vi er i 2024 fortsat med at udsende meddelelser til medlemmerne som elektroniske nyhedsbreve for at reducere foreningens udgifter mest muligt.
Købstaden Assens fyldte 500 år og derfor valgte vi at tage på udflugt til Museum Vestfyn. / 26 medlemmer deltog i udflugten og vi fik en meget fin guidet rundtur med museumsinspektør Ingrid Vatne, der fortalte om industriudviklingen i byen, og vi så bl.a.de fine gamle købmandsgårde i byen.
Senere på dagen var der kaffe og kage i Cafe Ernst.
Der var den sædvanlige egenbetaling fra deltagerne og et mindre tilskud fra foreningen.
Vi har sidste år undladt at deltage i sommerens udendørs arrangementer på Sanggårds Plads, fordi målgruppen har været en anden, og vi syntes derfor, at vi fik for lidt ud af det.
Men vi må erkende, at vi skal gøre en særlig indsats for at fastholde vores medlemstal på ca. 100 medlemmer. Vi kan derfor kun opfordre jer til at hjælpe os og evt. tage en folder med hjem og give den til en interesseret bekendt.
På bogfronten fortsatte salget af vores seneste udgivelse med det sidste præsentations arrangement for ”5560-fortællinger” i Orte i januar.
Når I senere ser salgstallene i Birthes regnskab, vil I se, at vi aldrig har haft så store indtægter på udgivelser før, og det betyder, at vi formentlig vil være i stand til at udgive bøger eller andet uden at skulle bede fonde om bidrag.
Det er en meget tilfredsstillende situation for foreningen, og som skyldes en kæmpeindsats fra både Hans og Aase. Endnu en gang tak til jer for jeres indsats.
Året sluttede med den traditionelle ”Arkivernes Dag” i november, men nærmere herom i arkivlederens beretning.



Aarup lokalhistoriske Forening og Arkiv –
Generalforsamling 18./3. – 2025
Dirigent: Carl C. Horn Andersen – konstaterede lovlig indkaldelse.
Referent: Hans Walmar.
Beretning fra bestyrelsen v. formand Jørgen K. Sørensen:
Formanden fortalte om et nyt årsskrift på 36 sider og om nyhedsbreve til medlemmerne. Desuden om vellykket medlemsudflugt til Assens bys historiske steder. Medlemstal på ca. 100. Udgivelse af de to seneste bøger har givet store overskud. Beretning godkendt.
Beretning v. arkivleder Aase Clausen:
Den skriftlige beretning skal afleveres til kommunen. Der er 10 medarbejdere, men visse opgaver ligger uløste – endnu. Bemandingen kan suppleres med IT-kyndige. 3 – 4 årsværk er udført af de frivillige.
Arbejdsdage er flg.: Tirsdage 9.30 – 12 og torsdage 13 – 16, dog kun åbent for gæster torsdage 14 – 16.
Opgaver udført: Ekspedition af tekster, fotos – hjælp til bog om Pejrupgaard. 116 mails behandlet. Arkivalier bliver modtaget og behandlet efter statens regler.
Opfordring til beboere: Husk at aflevere vigtige papirer, fx foreningsprotokoller, sogneråds-protokoller, lokalhistoriske fortællinger, sagn m.v.
Fra 2022: Mange fotos fra Frøbjerg – over 4.000 skannet ind frem tik nu. Desuden ind-skanning af glaspladebilleder fra Louis Schouw.
Statistik: 66 journaler, 18 arkivfonde og mange billeder. Tilgængelige fotos fra arkivet: Ca. 5.000 stk. Visninger i 2024: Ca. 78.000.
I bog rummet: (det lille bibliotek) er alle tekster gennemgået, og alle 5560-emner er nedskrevet i en tilgængelig tekst på 28 sider. Den ligger fremme i lokalet. Der er også lavet interviews med en række lokale beboere med henblik på lokalhistorie. Årligt leveres 6 eller flere artikler om lokalhistorie til Folkebladet.
Ved bogudgivelse: Over 10 foredrag i 2023 og 2024 i Aarup og omgivende sogne.
Til medlemmerne: Husk at opgive jeres mailadresse.
Scoop ved arkivdag: 40 år gamle nyheder og powerpoint.
Beretninger: Godkendt – og til efterretning. Arkivlederens beretning sendes til kommunen. Regnskab:
Overskud på 1.451,83 kr. Bogkontoen: Overskud i 2024 på 18.233 – i kassen pga. tidligere salg: 91.397,70 kr. pr ultimo 2024. Se bilag om regnskab – vedlagt.
Indkomne forslag: Ingen
Kontingent: Fortsat 100 kr. for en husstand.
Valg til bestyrelse:
Jørgen Koch Sørensenog Preben Moes Hansen valgt for2 år. På valg i 2027.
På valg i 2026: Ebbe Hansen, Annie Frandsen og Birte Jørgensen. Arkivleder Aase Clausen er tilforordnet bestyrelsen.
Bestyrelsessuppleant:
Bestyrelsen kan selvsupplere med 1 suppleant. Angel Tuch blev valgt i 2024 og er på valg igen i 2026.
Revisorer:
Bjarne Jensen og Grethe Lundsgaard genvalgt for ét år. Suppleant for ét år: Otto Clement.
Dagsorden vedlagt.
Referat ved Hans Walmar 18./3. –
Renskrevet 19./3. – 2025.






Foredrag af Vagn Madsen: 40 år som frivillig ved Frøbjerg Festspil. Efter kaffen fortalte Vagn Madsen om de mange år som frivillig ved festspillet, de store forberedelser inden festspillet kan afvikles og oplevelser som holdleder for torsdagsholdet.


har deltaget ved Frøbjerg Festspil.