Sogneforstanderskabet i Kerte
I landområderne eksisterede ”Fattigkommissionen” fra 1803 – 1841, således også i Kerte. Den havde præsten, godsejeren fra Billeskov og nogle få landmænd som medlemmer.
Men i 1841 fik Kerte og andre landkommuner et ”Sogneforstanderskab”, og det eksisterede frem til og med 1867.
Medlemmer og typiske sager
I Kerte var medlemmerne sognepræsten, baron von Wedell fra Billeskov og et antal gårdejere med passende hartkornsstørrelse.
Skole og fattigvæsen var nogle af dagsordensagerne, men der var også mange andre blandede sager. Fx skulle sognet stille et antal ”distriktsheste”, så de kunne være klar til opgaver som krigene i 1848-1850 og krigen i 1864, muligvis også til andre opgaver.
”Gangdage” og ”spanddage” var arbejdsydelser, som hartkornsejere skulle præstere for kommunen, og stodderkongen, som man ansatte, skulle jage tiggere væk fra sognet.
Men der kunne også være udgifter til soldaterhustruer og flygtninge, og sager om veje, handel og bevilling til krohold kunne også være på dagsordenen.
Skole, kirke og særlige opgaver
Forstanderne skulle også føre tilsyn med skolen og et evt. pjækkeri, og ved besøgene blev der kraftigt opfordret til at være flittig kirkegænger.
Kartoffelsygen fra 1845 var en trussel mod ernæringssituationen, og den situation krævede en indsats over for de fattige. Andre opgaver kunne være tøj til fattige børn, en Ørsbjerg-borgers anbringelse på en ”dåreanstalt”, tilsyn med vandløb og løse bidske hunde.
Vandløb i Ørsbjerg Skov. Sogneforstanderskabet skulle føre tilsyn med både vandløb og løse hunde i det område. Foto april 2023 H.W.
Sognerådet
På et tidspunkt fik Ørsbjerg Kro tilladelse til ”værthushold”, og netop her kunne det første sogneråd i Kerte holde sit første møde i januar 1868. Sognerådet i Kerte eksisterede til 1966, da Aarup Kommune opstod ved sammenlægning med Rørup og Skydebjerg-Orte.