Aalsbo – en oase i fortid og nutid
De ældste skriftlige spor om Aalsbo går tilbage til 1548, og den hørte tidligt under flere herregårde, men fra 1759 kom et antal af gårdene under Erholm og Hans Simonsen, der samtidig havde købt Søndergaarde, og dermed var vejen banet for et stamhus i Rørup Sogn.
Der var oprindeligt 12 gårde i Aalsbo, men pga. tidens tendens med sammenlægninger er der i dag kun to selvstændige produktionsenheder tilbage.
Der kan læses mere om dem og mange andre berømte personer fra Rørup Sogn i den nyligt udkomne bog ”5560-fortællinger fra land og by”.
Udskiftningen
De oprindelige 12 gårde i Aalsbo fik først deres jorder udskiftet i marts 1794, da man ventede på planen for den ”nye” Odense – Middelfart landevej. Gårdene fik deres jorder samlet og fordelt, som når man i dag skærer en lagkage ud i 10 stykker (stjerneudskiftning). Ved den lejlighed blev kun to gårde flyttet ud, og det var Mathiasholm og Andreasholm, der kom ud syd for Aalsbo Banker, der i datiden var et sandet græsningsoverdrev, men fra ca. 1850 blev skov – beplantet af Erholms daværende ejer. De to gårde blev senere lagt sammen til Kielshøj.
Reformårsager
Udskiftningen dengang var som alle andre steder i Danmark stærkt påkrævet af flere årsager, fx flg.: Ændret menneskesyn, oplysningstiden, kornsygdomme, kvægpesten mellem 1740 og 1790 og endelig, men ikke mindst den største naturkatastrofe i 12.000 år på den nordlige halvkugle, vulkanudbruddet fra Laki på Island, det varede fra juni 1783 til foråret 1784 og halverede høstudbyttet fra ca. 5 til 2-3 fold eller endnu være – rådnet, ufærdigt korn på markerne, desuden flerårige følgevirkninger.
Frem mod nutiden
For et par hundrede år siden var husdyrsammensætningen anderledes end i dag, bl.a. var fårene den dominerende husdyrrace, mens gårdene oftest havde 6-7 ”bæster” (heste), og køerne kun vejede ca. 200 kg.
Fra midten af 1800-tallet kom der mere aktivitet og foretagsomhed med biavl og havebrug i landsbyerne, som også nød godt af næringsfrihedsloven fra 1857. Mejerierne fra 1880’erne gav også nye muligheder, og Aalsbo-folkene kunne sende mælken til Gelsted Mejeri – og samtidig handle i denne stationsbys forretninger.
Nyere forandringer
Aalsbo fik købmand i sidste fjerdedel af 1800-tallet, og flere virksomheder kom til efter år 1900, fx et lille elværk, et frysehus, en driftig snedker, en sadelmager og en væver, mens smeden var der allerede fra 1756. Smeden var jo landsbyernes mest nødvendige person. Omkring år 1900 blev gårdenes bygninger også større og flottere (andre mener måske modsat) – vi var jo i andelstiden.
Fodbold
Byen havde endda eget fodboldhold med træningsbane lige over for den tidligere købmandsbutik.
Dette fodboldhold kunne i 1932 glæde sig over en hjemmesejr på 2-1 over Hækkebølle, men ingen er i fodbold eller livet i øvrigt bedre end det, som man viser i den næste (fodbold)kamp – og den gav en øretæve på 0-5 i Hækkebølle.
Nutid og fjern fortid
I 2023 ligger Aalsbo hen som en rolig og idyllisk snoet vejklyngeby, hvor meget af den oprindelige struktur er bevaret – dog er Møllebækken rørlagt gennem byen, og en lille vandmølle med mølledam er (desværre) forsvundet.
Da den første bosætning skete i Aalsbo for ca. 1000 år siden, var en flok nomader kommet til stedet og havde set det lave område (maden) ved bystævnet – tidligere benævnt ”Trippel Mae”. De havde fundet fin græsning, og bækkens klare vand kunne forsyne med livets allernødvendigste grundlag. Samtidig kunne husdyrene græsse på skråningerne uden af få våde klove.
Det var i de omgivelser, at en københavnsk overborgmester og faderen til en kendt eventyrdigter blev født mange hundrede år senere.
Der kan læses mere om dem og mange andre berømte personer fra Rørup Sogn i den nyligt udkomne bog ”5560-fortællinger fra land og by”.
Skrevet af Hans W. for Aarup lokalhistoriske Arkiv