5560-fortællinger fra land og by

---

---

Boganmeldelse.

Anmeldelse i LokalAvisenAssens.  af Søren Plovgaard.
Uge 45, d. 8. november 2023

Landsbyernes ansigter.

Hans Walmar har udgivet et murstensværk i to bind om sognene, Kerte, Oret, Rørup og Skydebjerg, der for 57 år siden indgik i den nye Aarup Kommune. Der er også blevet plads til fortællinger om Frøbjerg Festspil, der næsten er en hel bog i sig selv.

Ambitionsniveauet er altid højt, når den pensionerede skolelærer Hans Walmar fra Aarup sætter sig til tasterne for at skrive. Og det gør han ofte.
For tre år siden udgav Hans Walmar bogen ”Aarup 1860-2020 & Erholm 1720-2020” – et 316 siders værk om byen der med åbningen af Dronning Louises Jernbane tværs over Fyn i 1865 hurtigt positionerede sig som en betydelig og driftig stationsby mellem Assens og Bogense.
Det er en anerkendelsesværdig bedrift, at Hans Walmar så kort tid efter lanceringen af Aarup-bogen igen kan sende en lokalhistorisk bog på gaden.
Eller rettere: bøger. For ”5560-fortællinger fra land og by” er en diger udgivelse i to bind over næsten 500 sider krydret med omkring 200 illustrationer og grafik.
Denne gang har Hans Walmer kastet sig over fortællinger op oplysninger fra sognene i Kerte, Oret, Rørup og Skydebjerg – altså de landsogne, som ved kommunal-sammenlægningen i 1966 indgik i den nye Aarup Kommune.
Hans Walmar har tilmed evnet at støve nye fortællinger op om Erholm og stationsbyen Aarup, som ellers var flot beskrevet i den første udgivelse i 2020.
Særligt afsnittet om Christian Kraghs købmandsforretning i Bredgade i Aarup – det nuværende Meny – og Haandværker- og Industriforeningens bygning i Aarup, der senere blev ti Industrien, er gode at blive klog af. Og fra Erholm er der interessante oplysninger om modstandskampen under Anden verdenskrig.

Landsbyernes dødskamp. 
Tidligere foregik det meste produktion i landsbyerne, og det var også her de fleste mennesker boede. Siden faldt landbrugsproduktionens værdi, og tilvæksten kom til at foregå i byerne – ikke mindst i de mange stationsbyer, der opstod i slutningen af 1800-tallet med etableringen af det tæt forgrenede danske jernbanenet.
Landsbyernes betydning svækkedes efter afslutningen af Anden Verdenskrig, og mange af dem forvitrede en lang og pinefuld dødskamp.  Så lukkede købmandsforretningerne, bageren og slagteren. Så Skolerne. Og til sidst blev rutebilen også væk. De seneste 30 år har mange mennesker igen fundet sig til rette i landsbyerne, hvor de nu lever et helt normalt ”byliv”.
Tænk bare på de senere års rivende udvikling i Grønnemose, der på få år er gået fra at være et halvtræt sted til en position som Assens Kommunes, fremtidige udviklingsområde.
Faren ved at give sig i kast med så stort værk er, at det bliver en stor rodeskuffe. Hans Walmar sparer ikke læserne for ret mange historiske oplysninger historiske oplysninger fra de fire sogne, men navigerer med stort overblik og overskud, og, det er tydeligt, at, det har ligget ham på sinde, at hvert afsnit skal kunne læses hvert for sig.
Det kan virke lettere disproportionalt at lægge ud med fortællingen om Frøbjerg Festspil, men på den anden side er det en munter indgang til bogen, ingen andre har tidligere gjort sig så megen umage med at skrive historien om den tradition og institution, der blev født for snart 40 år siden.
Så detaljeret er gennemgangen, at den næsten skulle udgives som et separat hæfte. Og hvem bliver ikke glad i låget af at se et foto af makkerparret Villy Bøgelund og Willy Klyver, der skåler i en flaske øl i forestillingen ”Der brænder en ild” fra 2002.

Personportrætter.
Det er en stor gevinst som læser, at Hans Walmar og hans kone Aase Bayer Clausen, der har layoudet, har gjort af særlige ”fortællebokse”, der tjener som små åndehuller i læsningen. Hans Walmar skriver i forordet, der tjener som små åndeholder i læsningen. Hans Walmar skriver i forordet, at han ikke har benyttet sig af fodnoter. ”at det jo ikke skulle være besværligt at finde rundt i bogen”
En af de helt store styrker og værdier ved ”5560-fortællinger fra land og by” er de mange personportrætter og erindrings-fortællinger som Hans Walmar beriger læseren med. Bogens forfatter har selv været ”ude i marken” og interviewe de fleste af de medvinkende. Else Marie Madsen i Grønnemosehus, tidligere Aarup-borgmester Lars Kristian Pedersen i Fauerskov og ægteparret Helle og Sven Pedersen på Ladegaard Mark for blot at nævne nogle.
Fejl er stort set umuligt at finde i i bogen. Jeg faldt kun over to: I billedteksten manglede et ”r”  i Kirsten Hornsbaks  fornavn, og litteraturfortegnelsen er der gledet et ”e” ud i Fyens Stiftstidende. Det er til at leve med. Til gengæld ville det havde løftet boger med et andet forsidefoto end valgte af Fiskebækken, der løber ned mod Brænde Å, selv om symbolværdien naturligvis er til at få øje på. Der findes jo mange gode billeder i bogen. Men det er alt sammen anmelderpetitesser.
Hvis man er træt af at give en tør marcipangris eller et gavebevis til en ged i Østafrika som mandelgave, er det bestemt værd at overveje at lade Hans Walmars værk gå i bytte for mandlen i risalamanden i år.

Hans Walmar: Aarup 1860-2020 & Erholm 1720-2020.
480 sider illuestreret .
Udgivet af Aarup lokalhistoriske Arkiv