Landbrugsforhold rundt om Erholm ca. 1840.
Jacob Aall Hofman Bang (1810-1887), der havde studeret landbrugsvidenskab i Greifswald v. Østersøen – og virket som praktisk landmand og forvalter, fik i 1843 udgivet ”Odense Amt beskrevet 1843”. Og i disse to bøger kommer han i høj grad ind på landområderne rundt om Erholm.
Bakker, dale og jordbundsforhold.
Ifølge denne kyndige iagttager er Højbavn Banke ved Søndergaarde ca. 265 fod høj, mens Frøbjerg Bavnehøj er 408 fod. Og ved Brende Å gennem Kerte ser man ”et helt lille Thüringen” med bakker, skrænter og en å, der snor sig nede i bunden af dalen. — Hen refererer også teologen og landbrugsforskeren Gregers Begtrup (1769-1841), der beskriver Vends Herred med Rørup Sogn som noget af det mest velstående på Fyn. Rå og udyrkede arealer var der ifølge denne forsker ikke mange tilbage af, men Skydebjerg og Klakkebjerg v. Faurskov havde fortsat en del lyng.
Humle og foldudbytter.
Humle var der meget af i ”Humleegnen”, bl.a. Rørup Sogn, og denne afgrøde blev gødsket med svinegødning, løv og affald. Næsten alle bønder havde humle, og Erholm havde sin humlehave der, hvor den økologiske besøgshave befinder sig fra 2022, lige over for den gamle smedje
De fleste bønder kunne stadig ”kun” høste 7 – 8 fold, men det var fint i forhold til tidligere, nærmest en fordobling. Det var en fordel, når der blev merglet og eller sået kløver på markerne. Det forstod godsejer Hans Simonsen på Erholm allerede i 1730’erne. En stor husdyrbestand eller fremmede heste på græs hjalp også godt til. Kunstgødning havde endnu kun ringe udbredelse omkring 1840.
Trækkraft.
Hestene dominerede som trækdyr i 1840, og kun få steder tog man endnu køer i anvendelse til det formål. Så sent som i 1930’ernes begyndelse kunne man dog se husmanden Marius Lind bruge en ko som trækdyr ved Kræmmerled mellem Rørup og Gelsted. Dette særprægede syn kunne ses fra toget over Fyn. Først senere i 1930’erne øgede han ”det teknologiske niveau” til heste. Han havde i mange år ikke elektrisk lys, men til gengæld brændte han for folkeoplysning.
Bondesmør og herregårdssmør.
Det fynske bondesmør blev anset for det ringeste i Danmark omkring 1840. Til gengæld havde ost og smør fra bl.a. Erholms og Søndergaardes hollænderier (herregårdsmejerier) en meget bedre kvalitet. Bondesmør blev bl.a. brugt som maskinsmørelse i den engelske industri midt i 1800-tallet.
Tørv.
Der blev i 1800-tallet skåret store mængder af tørv i Kerte, Rørup og Skydebjerg-Orte sogne. Den fynske tørv blev også kaldt ”de underjordiske skove”.
Der blev skåret store mængder af den ved bl.a. Ladegaard Mark, ved Skydebjerg og i Neverkær, der til dels hørte under Erholm, mens andre dele hørte under Taarupgaard og Vissenbjerg Sogn.
Skrevet for Aarup lokalhistoriske Arkiv af Hans Walmar.