Tidlige forsyningsvirksomheder i Aarup.
Elværket.
Da man havde den store amtsudstilling ved Industrien i Aarup i 1902, kom der over 10.000 gæster til byen, der dengang ca. 785 indbyggere. Byen havde endnu ikke fået et eget elværk, men denne forsyning blev så klaret ad hoc af firmaet Trige fra Odense. Derfor kunne der alligevel komme ordentlig belysning på møbler og skranke fra Rasmus Andersens snedkeri – og på kurve og haveredskaber fra små lokale producenter, fx kurvemagere og husflidsforeninger.
Vognmand Aksel Madsen (vognmand), bestyrer Damsbøl (på podiet), Cederfeld de Simonsen, Peter Andersen (gdr.), Chr. Jacobsen (bogtrykker), Jens Jørgensen, Jacobsen (bankbestyrer), Jørgensen (gdr.), Harreby Hansen (isenkræmmer) – de to bagerste er ikke oplyst.
Denne oplevelse fra ”en helt anden verden” førte snart til ”Andelsselskabet Aarup Elektricitetsværk”, og allerede i 1905 kunne man læse Aarup Avis (red. Julius Ejlersgaard) og Middelfart Venstreblad (red. Jens Tybjerg) ved elektrisk lys. Det gav fordele, når fx 5 familier pga. økonomien delte et abonnement, og nogle skulle læse efter solnedgang, for aviser er jo let fordærvelig vare – ligesom mælk.
Vandværket.
Før 1911 havde byens ca. 800 indbyggere klaret sig med private brønde, men vandet var ikke altid lige rent. Det opdagede man i Odense allerede i 1853, da man pga. kolera måtte opføre et nyt vandværk vest for byen.
Den meget driftige Aarup-foreningen (1873-1963) gik derfor sammen med ca. 100 husstande for at få et rigtigt vandværk. Med en boring på ca. 266 meters dybde mellem den nuværende Vestergade, der hed Palnatokesvej indtil 1917, og gartnerjorden (fra 1918 Aarup Planteskole) kunne man få rent og sundhedsfremmende vand op fra undergrunden.
Fra 1935 blev boringerne flyttet til et område nord for jernbanelinjen, og der findes de stadig i 2022.
Aarup Mejeri.
Opførelsen af dette fællesmejeri blev påbegyndt i 1908 – og det kom til at ligge på hjørnet af Cederfeldsgade og Holmelund. Allerede i 1910 var der 16 leverandører og 410 malkekøer tilknyttet. Enkelte leverandører var ret store, Taarupgaard, Erholm og Søndergaarde, og den første udvidelse kom allerede i 1911.
Mejeriet var aldersmæssigt meget yngre end Kaslund Mejeri (1875-1940), Skydebjerg Mejeri (1887-1961) og de to hollænderier (herregårdsmejerier) på Erholm og Søndergaarde – begge fra ca. 1735 og i godsejer Hans Simonsens tid. Når mejerierne i datiden lå så tæt, var årsagen selvfølgelig, at transporten kun kunne ske med hestevogn – eller i visse tilfælde på en lille tohjulet gig med en hund, en ko eller et får som trækdyr.
Aarup Mejeri begyndte at forsyne borgerne med mælk og ost allerede i 1909 – og lukkede i 1965. Det levede så længere op mod nutiden end de andre mejerier fra omegnen.
Skrevet af Hans Walmar for Aarup lokalhistoriske Arkiv – juli 2022