Kære Medlemmer det er en mærkelig tid vi lever i.
På arkivet arbejder vi hjemmefra, for der skal laves årsskrift og lægges billeder og registreringer m.v. op på arkiv.dk. Vi vil i et senere nyhedsbrev skrive, hvornår vi er på arkivet igen, men før i marts bliver det ikke – og måske endda senere, alt efter hvad regeringen melder ud.
Vi er alle i gang med forskellige aktiviteter, nogle er fx ved at rydde op i billeder og gamle papirer, så hvis I finder noget, der kan have interesse for arkivet, så tænk på os.
Vi har i de sidste to år samlet skolemapper med elevbilleder og klassebilleder, og her er vi meget interesseret, da vi ikke har ret mange billeder efter 1950, og der kan vi godt bruge mange flere af hensyn til kontinuiteten. Billeder af alle typer kan have interesse.
Men også andet lokalt materiale har interesse, fx nekrologer, erindringer, gårdhistorier, virksomheds- og foreningsstof. Nede for ses en vejledning til https://arkiv.dk og https://www.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis På Mediestream ligger alle aviserne.
På Mediestream er der fri online adgang for alle til aviser udgivet før 1. januar 1921. Men så længe, der er lukket for almindelig adgang på bibliotekerne, er der fri adgang til denne hjemmeside for de adresseløse aviser (dvs. de lukkede aviser, fx ”Middelfart Venstreblad”). Til hjemmesiden Arkiv.dk er her en vejledning, som man kan bruge, og der er mange oplysninger at finde, bl.a. om den tidligere Aarup Kommune.*)
Venlig hilsen medarbejderne på arkivet
Aarup Lokalhistoriske Forening og Arkiv