Dorthebjerg Mølle.


Tekst og foto ved Otto Clement.

Dorthebjerg Mølle ved Erholm gods.

Dorthebjerg Mølle finder man på adressen Erholmvej 25 i Aarup. Her finder man også Erholm Gods. Lige over for godsets hovedindgang er der en parkeringsplads, og der fra kan man gå op til møllen, som i sin tid tjente som kornmølle for godset.
Møllen er bygget omkring 1880, og ifølge hjemmesiden www.moellearkivet.dk er den af typen hollandsk vindmølle.

Spadsereturen fra parkeringspladsen
og op til møllen er i sig selv turen værd.
Møllen er åben, og det er muligt at komme op i den.

På billedet her under kan man gennem den åbne luge se slotsbygningen i det fjerne.

På Dorthebjergs top har man en enestående udsigt hele horisonten rundt.
Billedet herunder viser en af godsets boliger.


Bemærk også godsejerens profeti!
Hvor længe holder mon en sådan spåntækning?
– og er der så nogen, som vil forny den til sin tid?
Med undtagelse af det store tandhjul oppe i møllehatten er der intet tilbage af mølleværket. Lige når man træder ind i rummet, mødes man af borde og bænke rundt langs væggene. Så der er god mulighed for at sætte sig med sin madpakke og lade fantasien gå hundrede år tilbage – hvordan udfoldede dagligdagen sig mon egentligt, når kornet blev bragt til møllen for at blive bearbejdet?


Efter turen til Dorthebjerg mølle, er det en god ide at gå over vejen og ind i den smukke slotspark.