Lærer Chr. N. Møller.

---

---

---

Greve April 2008.

Orte Kirkes hjemmeside har modtaget nedenstående beretning fra Ingrid Bonde Nielsen, der er oldebarn af Christian Nielsen Møller.

Utallige er de mennesker, som har passeret forbi stenen i de hundrede år, den nu har stået på kirkegården. Mange er sikkert også standset op for at læse inskriptionen og få den korte information. Med beretningen er der nu et stykke lokalhistorie tilgængelig for sognets beboere. Menighedsrådet siger derfor en stor tak til Ingrid Bonde Nielsen, fordi vi må bringe beretningen, og vi vil forsøge at finde ud af, om stenen står på sin oprindelige plads, eller om den er blevet flyttet til stedet.

Ingrid Bonde Nielsen

---

LÆRERFAMILIEN FRA FRØBJERG/HESTBJERG SKOLE
SAMT FAMILIENS GRAVSTEN.

Skolelærer Christian Nielsen Møller, født i Hårby 1841 som søn af kvæg-handler Niels Larsen og hustru Zerine Christiane Christensdatter Fristrup.
Lærerens hustru Dorthea, født i Bellinge 1841 som datter af sadelmager Rasmus Poulsen og Frederikka Lovisa Jørgensdatter.

---

EN FAMILIEUDFLUGT TIL ORTE

En forårsdag i 2002 kører jeg sammen med andre efterkommere af lærer Christian Nielsen Møller en fælles tur til Orte, for at se det sted, hvor han med hustru og børn levede deres liv i tidsperioden 1863 til 1897. Det skulle blive en minderig dag, hvor vi fik set både familiens hjem på Peirupvej 32, den tidligere Frøbjerg/Hestbjerg skole, og familiegrav-
stenen på Orte Gamle Kirkegård.
Men hvem var så denne vores familie, der havde deres hjem i skolen og hvad var denne families historie. Mine oplysninger om familien skyldes til dels: der er bevaret en stor brevsamling efter min morfar, Christian Severin Theodor Nielsen Møller, ældste søn af lærer Nielsen Møller, samt mit arbejde som slægtsforsker, for at få oplysninger frem om fami-
lien, der har bragt mig yderligere oplysninger, til belysning af deres liv.

ORTE KIRKEGÅRD OG GRAVSTENEN PÅ HÆDERSPLADSEN

Jeg havde gennem min barndom hørt min mor berette om sin fars opvækst i Orte, samt hans forældre, så helt fremmede var de ikke for mig. Det var en utrolig oplevelse at se, at familiens gravsten er velbevaret efter mere end 100 år. Stenen, der er tale om, står foran kirken og har tidligere stået på familiegravstedet.
Hvornår stenen er flyttet til denne fine plads, den har fået, ved jeg ikke. Det må nok siges at være udtryk for, at min oldefar har været en afholdt person i sit nærmiljø, gennem de 33 år det blev ham beskåret, at undervise sognets skolesøgende børn. Som skolelærer har han nok også haft til opgave at synge for i kirken.
Han bestred også det hverv, at være tællingskommisær ved de afholdte folketællinger i sognet. Dette hverv gjorde, at man kendte hver en levende sjæl, der havde bopæl i sognet. Ved folketællingen i 1880 opgiver han på tællingsskemaet, at hans tællingsområde i Orte bestod af 3 gårde, 14 huse, 19 familier, alt i alt 36 mænd og 38 kvinder.

Personerne, der er nævnt på familiegravstenen, er som sagt, lærer Christian Nielsen Møller, samt hans hustru og en søn. Endnu et barn af lærerægteparret fandt sit sidste hvilested i familiegravstedet, men er ikke nævnt på stenen. Stenen blev først rejst i 1900 og bekostet af min morfar.
Prisen for stenen er nævnt i min morfars lille regnskabsbog, der opgiver, at stenen har kostet 115 kr., 31,40 kr. for indskriften og for rejsning af stenen 8,50 kr. En ret bekostelig sten.
Min morfar skriver i et brev til sin søster, da faderen er død, om det at få anskaffet en gravsten. På dette tidspunkt er min morfar i Italien og skriver om kirkegårde og gravsten der, han skriver:

“Angaaende Gravstenen, som Du skrev om har jeg længe tænkt paa. Især i Genua, da jeg en Søndag var ude paa kirkegaarden. Der var Tusinder af Statuer og Grupper af Marmor og Bronze. Mange saa fine i Udførelsen, at man fristedes til at beføle denne eller hin figur for at overtyde sig om hvorvidt Kniplingsstykket var udmeislet i Marmor eller det blot var et Klædningsstykke kastet om Statuens Skuldre. Og andre Værker hvoraf der kun bliver udført faa i Løbet af et Par hundreder. Noget saadant kunne vi vel ikke anskaffe; men derfor skal der alligevel blive rejst et passende Gravmæle over Fader og Rasmus. ….. men I maa vælge med Smag”

Når man i dag ser den gravsten, der blev valg nogle år senere, må man konstatere, stenen er blevet valgt med omhu og pengene givet godt ud.

LÆRERFAMILIEN PÅ PEIRUPVEJ

Men hvem var så denne familie i den lille skole på Peirupvej?

Christian blev født i 1841 i “Savgårdshuset” i Hårby, som søn af kvæghandler Niels Larsen og Serine Fristrup. Navnet Møller får familien først en del år senere. Omkr. 5-7 års alderen kommer Christian til det nærtliggende Strandby, for at være plejebarn i faderens kusines familie, i den tidligere Strandby Kro.
Christian kommer senere i skoleforløbet til Assens, for at fuldføre sin skolegang for at kunne blive optaget på lærerseminarium. Sommeren 1862 bliver Christian sammen med 16 andre lærerstuderende færdiguddannet i Jonstrup Seminarium i Værløse nord for København. Uddannelsen har taget 3 år og bliver bestået med karakteren “duelig”.
Den 12. februar 1863 får han lærerembede i Frøbjerg Skole.

Den 19. november 1865, tager Christian til Sct. Knuds Kirke i Odense,
for at blive viet til den jævnaldrene Dorthea Rasmussen, der er sypige.
Dorthea er vokset op i “Hellevadhuset” i Bellinge, som datter af sadelmager Rasmus Poulsen og Frederikka Lovisa Jørgensdatter.

Den 3. maj året efter bliver dette unge lærerpars 1. barn født i lærerboligen. Dette skal sidenhen blive min morfar, Christian Severin Theodor. Derefter kommer børnene i en jævn rækkefølge, indtil sidste barn bliver født den 1. maj 1887.
Med sine 11 børn har Christian haft flere af sine børn i klassen ad gangen. Det er blevet berettet i efterslægten, at Christian var en hel del strengere overfor sine egne børn som elever, end overfor de øvrige elever.
De er nok blevet holdt strengt til bogen, og de får siden hen et godt erhvervsforløb. Livet går videre i lærerboligen, og de ældste af børnene flyver lidt efter lidt fra reden.

I 1888 har Christian 25 års jubilæum. Dette bliver fejret, og af sognets beboere får han et fint mahogni skrivebord.

Dette skrivebord består den dag i dag i familien, og erindrer om den fine gave, sognet skænkede deres lærer.

Året efter, 1889 må lærerfamilien begrave deres 14-årige søn, Rasmus Jørgen, der dør af tuberkulose, en sygdom der især hærgede blandt unge mennesker. Den ældste søn Christian Severin, har på dette tidspunkt været søfarende i nogle år. Han sender disse trøstende ord hjem til familien i den tunge stund:

“nu har han det jo alligevel bedre, end om han skulde pines længere, thi den Sygdom er jo meget vanskeligt at komme af med, og saa maa vi jo huske paa hvad der staar skrevet ske ikke min; men din Villie”

Som man ser, tager man religionen med sig som trøst i livets tungeste stunder. På gravstenen er indgraveret : “Til minde om en elsket søn R. J. Møller”. Samme år har familien fået Kgl. bevilling på det fremtidige slægtsnavn, Møller.

CHRISTIANS SYGDOM OG DØD

1895 viser det sig at Christian har fået kræft i kæben. Med frygt rejser han til København for at blive opereret på Kommunehospitalet. Efter et længere ophold der, vender han hjem med troen på sygdommen er overvundet. Året efter må han dog atter tage den tunge vej til Kommunehospitalet og denne gang står det klart at der ingen helbredelse er i udsigt.
Den 21-årige Frederik Vilhelm Lindelof er blevet ansat i skolen, som hjælpelærer, til at undervise de 78 skolesøgende børn, skolen har dette år. I Efteråret dør Christian efter svære smerter og blindhed i sin sidste tid. En lungebetændelse sætter en stopper for livet. Atter må familien den tunge vej til kirkegården. På gravstenen kan læses:

“Chr. N. Møller, Lærer ved Hestbjerg Skole i 33 Aar.
* 27/4 1841    + 30/10 1896″.

Christian har vist hvor det bar hen og har arrangeret, at Dorthea sammen med de hjemmeboende børn, skulle flytte til Odense efter hans død. Skoleboligen skal jo også overtages af en ny lærer.

Desværre går der ikke så mange år igen før familien atter må begrave et familiemedlem. Den 20. oktober 1902 dør den 35-årige datter, Anna Louise, i Horreby på Falster, hvor hun er forskolelærerinde.
Anna Louises båre bliver ført til Orte Kirkegård og begravelsen finder sted den 27. oktober i familiegravstedet. I et familiebrev skriver Dorthea om Anna Louises begravelse:
“nu viler hun ved siden af sin Fader og Broder og forenden af hindes veninde Katrine fra Brenholt”.
På gravstenen er Anna Louise ikke nævnt. Jeg er nu nået til den sidste indskrift på gravstenen. Kun 8 måneder efter datterens død indtræffer en frygtelig hændelse i familien, idet enken, Dorthea, ved middagsmaden får et fiskeben i den gale hals. I stedet for at få fiskebenet op får en læge det skubbet ned i lungen, med resultat, at Dorthea bliver kvalt.
Begravelsen på Orte kirkegård finder sted den 27. oktober og bliver forrettet af sognepræst Gleerup.

EN AUKTION I 1884

I et brev skrevet i Frøbjerg Skole den 1. april 1884 fra Christian Severin til en søster fortælles om en auktion i Brændholdt i Iver Madsens gård. I denne beretning bliver en del af sognets beboere nævnt. Brevet fortæller:

“Kjære Søster!
Jeg skriver til Dig for at lade Dig vide at Auktionen i Brendholt fandt Sted i Fredags og Lørdags. Jeg og Niels Møller og Fader vare derude første Dag, og Fader den anden. Vi kjøbte Ingenting paa Auktionen; men Fader kjøbte det gamle Egeskrin som havde staaet inde i Spisekammeret tiligemed det lille Skab, som stod inde i Madsens Sovekammer ved Døren til Dagligstuen., begge Dele til Katrine. Skrinet kostede 7 kr. Der vare mange Mennesker derude og de kom ogsaa langtfra; men alting blev betalt saa dyrt, af hvad at der var noget værd, saa vist næppe nogen har tjent meget derved. Baade Heste og Køer vare temmelig dyre. En Dyne blev solgt til Jessen for 37 kroner. Lars Madsen fra Veistrup kjøbte Kaleshen for 60 Kroner, og Katrine og Tops kjøbte Madsens lille Vogn isamling. Tops Søren kjøbte Madsens Gulduhr for 30 kroner. Skatollet blev solgt til Jens Mand i Render for 40 Kroner. De tog et Tæppe og en Dyne fra Katrine og solgte. Da at Mølleren var bleven fuld den sidste Dag kjøbte han Klædesekretæren, for, som at han sagde, at Karen og H.C. Jørgensen snart skulde forloves, skulde have det lidt fint. Bonde fra Ørsbjerg havde Beværtning i Gården og alle Folk sad og drak og spiste inde i Sophaerne og ved Bordene, som at de selv lystede. Der vare fire Auktionsherrer foruden begge Sognefogderne fra Orte og Årup og Lindberg. Hele Familien var der foruden Dorthe. Og Tops Stine og Hansine vare ude at lave Mad til Dem alle sammen. Neils Just var ogsaa derude og kjøbte to Skilderier det ene var Frederiks den syvendes Begravelse. Det andet var et som hang inde i Daglistuen, han gav 3 Kroner for dem begge og Fader bød ham 3 Kroner igjen for det ene; men Marie vil ikke af med det. Nu er det ordnet saaledes derude at Katrine er Husbestyrerinde for Kamerherren og har blot at malke nogle faa Køer og desuden har hun faaet Penge hos Kammerherren at kjøbe Mad for, og Neils Skovfoged skal passe Køerne og gaa Ærinder for dem. Moder og Fader var derude i aftes og da havde hun faaet Johanne Perbærholms Karen derud til Pige og Vuggen med hendes Pige stod ude i Kjøkkenet, og Karen og Hansine havde skuret over hele Huset siden Auktionen. Moder siger at Du kunde gjerne skrive til Katrine engang. Og lad os saa vide om at Du er fornøjed med Kjolerne, og om at Du har Penge nok til at klare Sylønen med. Nu vil jeg slutte med en kjærlig Hilsen til Dig.
Din hengivne Broder.
C.S. Nielsen.”

HVORDAN DET GIK LÆRER NIELSEN MØLLERS ØVRIGE BØRN

Ældste barn er som sagt, Christian Severin Theodor, der bliver født i 1866. Jordemor Karen Jørgensen, der er distriktets jordemor, skriver at fødslen har varet 6 timer og der ingen læge havde været til stede. Som 14-årig forlader Severin hjemmet i Frøbjerg Skole for at stå til søs.
Han sejler i årene fremover i mindre og større sejlskibe på alle verdenshave. I 1890 bliver han søløjtnant. Får sin styrmands eksamen fra Københavns Navigationsskole og sejler nogle år som styrmand, for i sine mange sidste år til søs, at være kaptajn hos Store Nordiske Telegrafselskab ombord på kabeldamperne “H.C. Ørsted” og “Edvard Suenson.
Christian Severin bliver gift i Gentofte Kirke med kaptajnsdatteren, Vilhelmine Emilie Kirkman. Christian Severin dør i Gentofte i 1944.

2. barn, nævnt tidligere, er Anna Louise, der bliver født i 1867 og bliver uddannet til skolelærer i seminarium i Vejle. Hun får embede en tid i Odense og sidenhen på Falster. Anna Louise forbliver ugift.

3. barn er Niels Nielsen, der bliver født i 1869. Niels´ liv bliver ligeledes et liv til søs som maskinmester. Niels bliver gift i Sct. Pauls Kirke i København i 1896 med Josephina Henrietta Søderhamn, svensk af fødsel og datter af en maskinmester. Niels med familie bor i henholdsvis København, Esbjerg og Odense. Dødsåret for Niels kendes ikke.

4. barn er Thora Christine der bliver født i 1871. Thora arbejder som regnskabsdame i Odense og Nykøbing Falster. Slår sig ned i København og har smørrebrødsforretning. Sine sidste år er hun husbestyrerinde for sin bror, Christian Julius, i Valby ved København. Thora dør ugift i 1938.

5. barn er Augusta Marie, der bliver født i 1873. Augusta bliver gift i Orte i 1895 med maskinist og værkfører Erik Mathias Eriksen. Ægteparret slår sig nogle år ned på Falster, i Jylland, København og i Odense. Dødsåret kendes ikke.

6. barn er Rasmus Jørgen, der er nævnt tidligere og bliver født i 1875.

7. barn er Birger Carl, der bliver født 1878. Birger sejler nogle år, men går i land og nedsætter sig som vinhandler i København. Død efter 1965. Evt. ægtefælle kendes ikke.

8. barn er Otto, der bliver født i 1879 og tager en maskinmester eksamen i Odense i 1902. Otto sejler også som sine ældre brødre, men nedsætter sig ligesom broderen, Birger, som vinhandler i København. Død efter 1965. Evt. ægtefælle kendes ikke.

9. barn er Christian Julius, der bliver født i 1882. Christian bliver uddannet konstruktør og bliver gift i Løgstør i 1925 med Oline Sørine Christensen. Christian dør i Valby i 1955.

10. barn er Viggo, der bliver født i 1884 og er i butik. Er som ung nogle år i Canada, hvor han arbejder som konditor og maler skilte. Han laver en lagkage til den amerikanske præsident, da denne er på statsbesøg i Canada. Da Viggo igen vender hjem til Danmark, bliver han i 1918 gift i Helsingør med Ebba Karoline Emilie Strømberg. Viggo og Ebba driver i mange år “Stengades Boghandel i Helsingør, som de er ejere af. Viggo bliver begravet i Helsingør i 1972.

11. barn er Morten Volmer, der bliver født i 1887. Morten Volmer bliver telegrafbestyrer i Store Nordisk Telegrafselskab og bor mange år i udlandet. Han bliver gift med Else Svenson, der er af svensk afstamning. Morten Volmer dør i København i 1945.

Hermed er hele lærerfamilien fra skolen i Orte præsenteret. Hvis nogle af læserne af denne beretning om lærerfamilien er interesseret i yderligere oplysninger, eller har oplysninger, evt. fotos af familien, kontakt mig da meget gerne.

Ingrid Bonde Nielsen

---

Denne side er ikke redigeret færdig

Der er den del materialer, der skal bearbejdes, men tekst og billeder her har betydning for forsiden, hvorfor de tages med nu.
webmaster.

---

Ingrid Bonde Nielsen Her er 2 fotos fra Kirken den dag i 30érne, da min morfar sammen med 2 brødre var på udflugt til hjemegnen.

---

Auktionen 1884 på Brændholt

Med hensyn til personer nævnt ved auktionen er bl.a. Iver Madsen. Iflg. Folketællingen 1880 må han være født omkr. 1813. Han er født i Nørre Broby i det daværende Svendborg Amt. Han er gårdfæster i gården. Han er enkemand og har en husbestyrerinde Ane Kathrine Sørensen der er 1 år yngre end ham selv. Jeg vil tro denne Ane Kathrine er den Kathrine der også er nævnt ved auktionen. Iver Madsen vil jeg tro er en nær ven af lærerfamilien, idet han er fadder ved 6 af børnenes dåb, samt det at lærerens datter, Anna Louise, tager hjem til Orte for at deltage i hans begravelse den 24. dec. 1883.
Ingrid Bonde Nielsen

Ingrid Bonde Nielsen. 8. maj 2008:
I familiebrevene har jeg igen fundet en lille oplysning om sognet/skolen. Det drejer sig om et brev fra min morfar til forældrene hjemme i skolen. Skolen har fået forbedringer og andet. Han skriver den 7. Juli 1891 blandt andet: “……samt at der er bleven lagt så meget mere løn til skolen; thi det var jo lige så meget som om min hyre blev forhøjet med 21 kroner om måneden, og så er det jo meget bedre at I kunne blive i den gamle bolig, hvor vi så kunne høste nytte og frugten af alt det som vi have plantet og opelsket omkring huset. Når mor nu har fået den dør i stand er der vel snart ikke mere som at hun kan ønske sig……………. ellers måtte sognerådet vist hellere bygge en helt ny skole………”.

---

---

Pejrupvej i april 2008 med den gamle skole

Skalbjergvej med sigt til Orte by og kirken. Her har lærer Møller sikkert kørt mange gange for at gøre tjeneste i kirken. Såfremt et hegn ikke har skjult kirken den gang, må lærerens udsyn have været som billedet viser.

---

Efterfølgende tre billeder viser gravstenen set fra forskellige vinkler.

---

Folketælling i 1870.

I 1870 finder en landsdækkende folketælling sted og Christian er den der udfører tællingen for bl.a. sit eget område. Optegnelserne ses nedenfor. Men først skal vi se, at Christian og Dorthea har haft til hensigt at flytte til et andet lærerembede, idet Christian i sin lille notesbog har afskrevet de udtalelser de lokale myndigheder har givet om ham til brug for en anbefaling. Disse anbefalinger lyder således:

I henhold til Pastor Fogd, sogneraadets og Beboernes vedlagte Anbefalinger, som jeg ganske kan tilstæde, samt i overensstemmelse med min Bedømmelse af Frøbjerg Skoles tilstand ved Visitatsen 2. Sept. 1868 Allerbedste anbefale nærværende Ansøgning, idet jeg kan meddele den i alle henseender meget værdige Ansøger det Vidnesbyrd, at han har virket til med Velsignelse for den han betroede Ungdom.
Baag Herrets Provst d. 28. Jan. 1870
Bøgh

Frøbjerg Skole:
Christian Nielsen, 28 aar, gift, luth., født i Hårby, husfar, lærer
Dorthea Rasmussen, 28 aar, gift, luth., født i Bellinge, husmoder
Christian Severin Theodor Nielsen, 3 aar, født i Orte Sogn deres børn
Anna Louise Nielsen, 2 aar, født i Orte Sogn –
Niels Møller Nielsen, under 1 aar, født i Orte Sogn –
Sophie Rasmussen, 17 aar, ugift, født i Bellinge, slægtning.
Som det ses af tællingens oplysninger, er der en slægtning i huset. Dette er Dortheas yngre søster, der tilbringer 1 år som hjælp i huset hos Dorthea og Christian. Folketællingerne foretoges oftest den 1. februar, da man regnede med det var den tid på året man kunne regne med de fleste mennesker var på hjemstedet, f.eks. sømænd.

---

1885 – skolen og sognet.

Der kan let blive trangt i den lille skole med embedsbolig hvor der også gerne skulle være plads til mor, far og en række børn. I følgende skrivelse til Fyens Stiftamt fra R. Knudsen nævnes:

Mødet d. 5. Dm. at tilbygge nævnte Skole 3 Fag Hus til Værelser for Læreren. Nævnte Tilbygning tilligemed derved nødvendiggjorde Flytning af Brønden og Indkjøb af Jord til Byggepladsens Udvidelse antages at ville medføre en Udgift af 700 Kr., som Lærer Nielsen har tilbudt at ville tilskyde, formener at kunne afholdes af indeværende Aars ordinære Indtægter.

I Henhold til foranstaaende tillader man sig at forespørge det høje Stiftamt, om der maatte være noget at erindre mod Udførelsen af det saaledes vedtagne. Skydebjerg-Orte Sogneraad d. 7. Marts 1885.
P S V
R. Knudsen
Formand

---

Postgangen i Orte.

Til Fyens Stiftamt.

Postgangen i Orte og omegn er ikke optimal. I følgende uddrag af tekst som er taget fra en af Christians kladder til skrivelser til myndighederne, hører vi lidt om, hvordan man foreslår at ændre tingenes tilstand. Teksten fortæller om en af de problemer, der kan være ved at bo i et landdistrikt og med nogen afstand til en købstad. Hvornår skrivelsen er udfærdiget er uvist, men Christian skriver følgende:

Ærede Direktion.

“Efterat have bragt i Erfaring at der i det paa den anden side af Jernbanen beliggende Vissenbjerg Sogn af postvæsenet var ansat et gaaende landpostbud besluttede undertegnede Beboere af Orte Sogn sig til at fremkomme med nærværende Andragende til den høit Ærede Direktion. Idet Bevidstheden om den Humanitet og Forekommenhed imod Befolkningens billige Ønsker i ovennævnte Retning have bevæget os til dette Skridt og givet os Haab om at vort Ønske vil blive opfyldt. – Skjønt Jernbanen gjennemskjærer Nabosognet Vissenbjerg saa ligge vi nu altid tidligere afskaaren fra alt offentligt Postsamqvem hvilket er saa meget føleligere for os som Trangen til Correspondansen bekjendt tiltager med Lysten til igjennem Aviser og Tidskrifter at følge med i de ydre samfunds forhold hvortil den nærliggende jernbane ved (den livligere samfunds forhold). Vi have derfor ved egen Op offrelser maattet iværksætte en Postgang fra Skalbjerg omkring i vor forholds viis meget folkerige Sogn og tillade vi os derfor at anholde om at et saadant Bud af Postvæsenet maatte blive ansat her idet vi antage at det samme Bud som gaar i Vissenbjerg om Formiddagen vil kunne gaae her om Eftermiddagen hvortil det nævnte Postbud efter Aftale imod en mindre Godtgjørelse med ham er villig. Vi tillade os da at foreslaae følgende udvexlingssteder: Brændholt, Kjøbmanden i Frøbjerg, P.J.M. i Skovhusene, Kjøbmanden i Orte og Frøbjerg Skole, Hvis Personerne …. sig villige til uden godtjørelse at ville udvexle ankomne Postsager. Veilængden paa nævnte Route vurderes til 1½ Miil. I Haab om at nærverende …… finde velvillig imødekommen og ….. …………
Ærbødigst

---

Skoledistrikter i Orte.

De 3 lærere i Orte har lavet en plan for skoledistrikterne og indsendt til myndighederne og håber på at få et positivt svar til deres forslag. Svaret kommer 2 dage efter og bliver refereret:
Paa given Foranledning tillade undertegnede Lærere af Orte Sogn os at fremsætte følgende Forslag til en foreløbig Fordeling af Sognets Beboere under sognets 3 Skoler.
Orte Skole tillægges: Ladegaard By og Mark indtil Niels Jensen, Jens Jørgensen og Jens Henriksens Bopæle mod Øst, Orte By indtil Matriklen, Orte Vejsmark inkl. Find Rasmussens Hus, og Stumphul, samt endelig den nordre Del af Frøbjerg Vænge indtil Lars Hansens Bopæl.
Frøbjerg Skole tillægges: Resten af Ladegaard Mark fra Niels Jørgensens og af Orte Mark fra Murer Jørg Kristiansens Bopæle, Orte Skovhuse, Hestbjerg, Pejrup møllerhave og Frøbjerg Banker indtil Brunmoselund, Jens Madsen Jensens og Lars Svendsens Bopæle mod Syd.
Skolen i Frøbjerg tillægges: Resten af Frøbjerg Vænge fra Lars Jørgensens og Jørg Pedersens Bopæle, Søndermarken, Frøbjerg By og Mark, Ellemose og Brændholt samt Resten af Frøbjerg Banker: Beboerne ved den sydlige Side af Bakkevejen, Peder Nielsens Hus og det tidligere Mejeri.
Efter denne Fordeling er det skolesøgende Børnetal for Tiden henholdsvis 78, 70 og 78. Dog bemærkes, at der for Tiden ingen skolesøgende Børn er fra Fattiggaarden, medens som Regel flere Børn herfra søge Frøbjerg Skole. Ved denne Fordeling er derved taget det Hensyn, at kun faa Børn ved den komme til at skifte Skole.
Orte Skole d. 13. November 1889.
C. Nielsen Møller. N. Kristiansen. Rasmus Andersen.
Dette Forslag til Fordeling af Orte Sogn i tre Skoledistrikter kan kun gjælde forløbigt, indtil den nye Ordning bliver gjennemført, og selv inden den Tid maa det være forbeholdt at foretage mindre Forandringer deri for at hindre, at nogen af de tre nu bestaaende Skoler faaer for mange Elever.
For øvrigt vilde jeg anse det for hensigtsmæssigt, nu saalænge det gamle daarlige Skolelokale i Frøbjerg By ikke er erstattet ved et nyt, nogle færre Børn henvistes til denne Skole, dette kunde vel lettest skee ved at nogle Huse i Frøbjerg Banker nær ved Skovhusene henvistes til at søge Skolen ved Hestbjerg.
Sogneraadets betænkning.

---

Navneændring for familien
og sidste brev fra Rasmus

Den 13. maj 1889 får Christian og hans familie en kongelig bevilling på at familienavnet fremover bliver ændret fra Nielsen til Møller. Ved de enkelte familiemedlemmers indførsel ved dåb er der i kirkebøgerne noteret det nye familienavn.

Den 2. oktober 1889 skriver Rasmus følgende brev til broderen Severin:

Kjære Broder!
Da jeg har fri i dag, det er søndag, vil jeg skrive til dig. Af dit Brev ser jeg, at du ikke har faaet Hyre, men søger efter en paa det forenede Dampskibselskab. Moder mener, at du kunde lige saa godt komme hjem, som være inde i Kjøbenhavn, da det sparer paa Kost og Logi ved at være her hjemme. Jeg gaar endnu nede paa Realskolen i Aarup hos Hammer, og jeg skal vist have Præliminærexamen om 2 Aar i Juni 1891. Vi have helt dygtige Lærere paa Skolen. Med det samme jeg skriver til dig, sender jeg dig mit Fotografi. Jeg blev fotograferet i Aarup markedsdag. Af Fotografiet kan du se, at jeg ikke er voxet saa lidt siden du sidst var hjemme. Den er lige godt ikke saa nem at tage den Præliminærexamen, som jeg troede. Regning er et af de Fag, som jeg er daarligst inde i; men jeg er dog kommen ud af Chr. Hansens III Del og kommen i en Regnebog, som kaldes Bertelsens. Mathematikken tror jeg nok, at jeg kan klare, eftersom vi har en meget dygtig Lærer i mathematik. De øvrige Fag tror jeg nok at kunne klare. Vi have 15 Fag til Præliminerexamen. Du skal have Tak for det Atlas, du sendte mig; det er et rigtig godt et. Vi have det ellers helt godt hjemme, og vi haabe at høre det samme fra dig.

En kjærlig Hilsen fra din hengivne broder Rasmus N. Møller

Breve fra Rasmus er der ikke bevarede mange af, måske kun det forrige og dette næste. Fremtiden lyder til at se lys ud for Rasmus, men skæbnen er hård. Rasmus når ikke at få sin eksamen, men dør af tuberkulose den 8. januar 1890. Det værste der kan ske for et forældrepar er nu sket for Christian og Dorthea. Forældrene skriver til Severin om det frygtelige der er sket i hjemmet og følgende brev fra Severin følger:

Kjøbenhavn den 13/1 90

Kjære Forældre!
Jeg modtog igaar det sørgelige Budskab at vor kjære Broder Rasmus er død. Jeg troede dog alligevel ikke at han saa hurtig skulde gaa bort; men nu har han det jo alligevel bedre, end om han skulde pines længere, thi den Sygdom er jo meget vanskelig at komme af med, og saa maa vi jo huske paa hvad der staar skrevet ske ikke min; men din Villie. Jeg har tænkt paa at rejse hjem; men da vi nu ere i Færd med at gjennemgaa Begyndelsesgrundene, saa kan det jo ikke godt lade sig gjøre, og desforuden er det meget tvivlsomt om jeg faar lov dertil hvorfor jeg har opgivet det. Jeg har det ellers meget godt. Om Morgenen Kl. 8 gaar vi fra Vagtskibet, og have saa Øvelsen til Kl. 3. Om Aftenen maa vi saa læse. Det meste vi have er Artilleri og Kanonexercits. Af Bøger har vi faaet en Snes Stykker at studere igennem. Nogle af dem ere her paa Skolen have været her i fjor; men ere enten blevne syge eller ere faldne igjennem, og nogle have været inde som Officerselever som Drenge. Da jeg maa skynde mig for at faa Brevet i land i Dag vil jeg slutte mit Brev med en kjærlig Hilsen til Eder alle.

Eders hengivne Søn

C.S.T.N. Møller.     in Adresse er til No 112 32. Bakke om Bord i Vagtskibet Sjælland Kjøbenhavn. —— Som man ser, skinner religiøsiteten igennem. Trøsten i broderens død er, at det må være guds vilje, og at der er et liv efter døden, hvor man har det bedre. Livet må gå videre og i sorgens stund er der også gemt glæder, som f.eks,. at Severin får sin eksamen som søløjtnant.

---

Folketælling i Orte i 1890 – samt sølvbryllup

I 1890 finder endnu en folketælling sted. Denne gang er det S. P. Rasmussen i sognet, der står for tællingen i området Frøbjerg Mark og Orte Mark. Dette område består af 2 gårde og 10 huse og familiernes antal er 12. Skemaet der her er vist beskåret er skrevet i Frøbjerg Skole den 1. februar. Christian ses ikke på dette skema, da han er optegnet på et skema før dette. På et skema over personer der bortrejst på tællingstidspunktet er Louise nævnt. godt.
Om Morgenen Kl. 8 gaar vi fra Vagtskibet, og have saa Øvelsen til Kl. 3. Om Aftenen maa vi saa læse. Det meste vi have er Artilleri og Kanonexercits. Af Bøger har vi faaet en Snes Stykker at studere igennem. Nogle af dem ere her paa Skolen have været her i fjor; men ere enten blevne syge eller ere faldne igjennem, og nogle have været inde som Officerselever som Drenge. Da jeg maa skynde mig for at faa Brevet i land i Dag vil jeg slutte mit Brev med en kjærlig Hilsen til Eder alle.
Eders hengivne Søn
C.S.T.N. Møller.     Min Adresse er til No 112 32. Bakke om Bord i Vagtskibet Sjælland Kjøbenhavn.

---

Embedet og aflønningen.

Det er dyrt at være en stor familie og da indkomsten heller ikke er så stor, ser Christian sig nødsaget til at søge om bedre indkomst, som ses af brevet vist her.

Skrivelsen er stilet til Skoledirektionen for Baag Herreds Provsti og underskrevet af sognerådets formand M.H. Jensen.

---

Brudstykker

Brudstykker af lærer Møllers efterladte papirer,
her afskrevet og indsat i tilfældig rækkefølge.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---