Arkivernes Dag 2010 – Augustenborg.


Fra udstillingen “Arkivernes Dag”, lørdag den 13. november 2010.
Såvel tekst som billeder er affotograferet fra udstillingens plancher.
Redigeret af Otto Clement.


Herover et udsnit af et postkort fra ca. 1920.
Herunder en model af gården.

Modellen (49 cm lang) er lavet af Knud Andersen i 1950 som en sangskjuler ved Frederik Bøjehøjs 70 års fødselsdag. Modellen har de rigtige målestoksforhold. Knud Andersen er Frederik Bøjehøjs svigersøn.


Gården er ca. 250 år gammel

Den lå oprindelig nede i landsbyen Frøbjerg, men flyttet længere ud efter bondereformerne efter Stavnsbåndets ophævelse. Gården havde flere lerklinede vægge. I køkkenet var loftet malet med okseblod.
Den lå ved en grusvej, der nu hedder Augustenborg. Der er stadig rester af fundamentet af gården.
Der hørte ca. 13. tønder land til gården, hvoraf noget var en grusgrav, de ikke udnyttede.
Der var to urtehaver, der lå til venstre for grusgraven. Gårdens jord var placeret på begge sider af vejen og bagved gården.
Frederik anlagde en fin have i det kuperede terræn bag stuehuset. Blomsterbede, slyngede små stier, en stjerne af buksbom i midten af haven, hvor det var meningen, der skulle være et lille springvand – en romantisk have.
Der var nogle få dyr på gården, et par køer og nogle grise. Frederik avlede gæs, der blev solgt på torvet i Odense til jul. Thyra avlede høns og ænder.



Frederik Bøjehøj
(1880 – 1954)
købte gården i 1905.
Han blev gift med
Thyra Margrethe Pedersen
(1880 – 1972)
Billedet er fra 1935







Besøg af dansehold 1907.
Frederik og Thyra var et frisk pust til Frøbjerg.
De underviste i folkedans i den store stue.







Frederik og Thyra deltog også i dilettantkomedier, som skolelæreren på Frøbjerg Skole instruerede.



Billedet foroven:
Fra højre Frederik, Thyra, Gyrithe, moster Anna, Halvor og Thorvald. Frederik ryger lang pibe