Den uhyggelige by, Skydebjerg
Foto Aarup lokalhistoriske Arkiv. B – 2025-7 – T52
Spøgelset i Skydebjerg Præstegård ca. 1850.
I årene omkring 1850 var der en kapellan i Skydebjerg, og han tog sig ofte en ridetur om aftenen for at kunne besøge nogle sognebørn. Han boede selvfølgelig i kapellanboligen.
Ved hjemkomsten lidt senere på aftenen skulle en karl fra præstegårdens landbrug, der var på ca. 78 tdr. land, tage imod hesten. Dem var der oftest 6 – 8 af på gården før mekaniseringens tid.
Karlen så pludselig, at han ikke var ene om arbejdet, men han ville dog ikke give nogen besked videre om ”denne anden”, for der var åbenlyst noget ret underligt på færde. Efter den tid ville han ikke længere tage imod kapellanens hest om aftenen, selvom der ikke var tegn på, at karlen eller andre havde lidt skade ved den meget underlige ”begivenhed og oplevelse”.
Nogen tid senere var der uro ved hestene om natten – de sparkede i spiltovene og lavede en forfærdelig larm. Da folkene kom derud, var hestene voldsomt svedige, som om de havde været på meget hårdt markarbejde – og i lang tid.
Der var tilsyneladende også nogen, der arbejdede meget hårdt ved hakkelses-maskinen – og så hårdt, at det sang og hvinede i denne maskine – så folkene fik tinnitus. Og det var så slemt, at karlen ikke længere turde være ude i stalden.
Men så kom der en anden karl til præstegården, og han var mere modig. En senere aften var der uro igen, men den nye karl smed så et par knipper halm ind i hestestalden og råbte højt til spøgelset, at nu kunne dette uhyre skære halmen til hakkelse, så han selv var fri for det trælsomme arbejde.
Og spøgelser er jo ikke glade for at blive sat i arbejde, så efter den tid hørte man ikke mere til dette uhyggelige fænomen.
Genfærdet i Skydebjerg ca. 1871.
Omkring 1871 havde degnen i Skydebjerg en karl, der havde vovet sig ret langt ud på ”Elskovens Veje”, og for at blive fri for ansvaret stak han af til USA.
Efter den tid opstod der et voldsomt spøgeri i Skydebjerg, og en stor sort puddelhund løb rundt i landsbyen om natten. Den for rundt om gadekæret og alle andre steder i byen, og befolkningen var rædselsslagen, men den gjorde dog alligevel ingen fortræd, fysisk set i hvert fald. Det andet kunne også være slemt nok.
Folk mente dog absolut, at det var den forsvundne karls genfærd og straffen for hans svigefulde optræden.
Efter nogle år kom karlen pludselig lyslevende tilbage fra USA. Genfærdet (hunden) måtte altså være en andens. Men så fandt man i byen ud af, at der næsten samtidig var død en gammel håndværker, som havde været meget pågående i pengesager. Og den slags kunne jo ikke foregå ustraffet.
”Ondskabsfulde folk” tillod sig dog at påstå, at det slet ikke var andet end degnens sorte puddel, der var løbet rundt i byen.
Kilder:
Fynsk Hjemstavn 1929 og 1931 – og Jens Rasmussen, Ejby.
Kommentar:
Man kan læse historierne på to måder – enten med de historisk-kritiske briller på – eller ved at opleve dem direkte efter pålydende på ægte fundamentalistisk vis. En alt for nærgående research kan jo godt ”ødelægge” noget af oplevelsen og ”den gode historie”.
Det elektriske lys kom først til Skydebjerg Præstegård i 1910 – det kan jo i moderne tider have været med til at ”ødelægge” den slags oplevelser fra de gode gamle dage
Historierne er genfortalt af
Hans Walmar, februar 2025