Achton Friis på besøg ved Aarup
I 1936 udkom Achton Friis’ værk ”Danmarks store Øer”.
Den samme forfatter har også skrevet ”De danskes Øer” og ”De jyders Land”.
På vej mod Frøbjerg
I førstnævnte værk mødte han på vej til Frøbjerg ”en gammel kone”. Hun gik og nussede om sine to køer, der var tøjret på et sandet bakkehæld. Hun fortalte Achton Friis, at både hun og de to køer ”tilhørte boelsmand Hans Olsen på livstid”. Køerne drak af det krystalklare vand fra en kilde, der angiveligt skulle være Sankt Helenes Kilde. Fra denne kilde kunne han se hen til Frøbjerg Bavnehøj, der dog i skønhed blev overgået af Brændholt Bjerg.
Achton Friis fremhævede de smukke lave vækster på bavnehøjen, så udsigten var god, men andre steder i nærheden var der grantræer, der for ham var unaturlige for Danmark. Og endnu værre var det for ham at se ølflasker, madpapir og konservesdåser, der lå tilbage efter datidens folkefester. Sådan burde man ikke skænde naturen, mente han.
Fra Padesø til Gribsvad
Iagttageren var i 1935 også meget betaget af den pragtfulde vej ned mod Gribsvad. Den gik gennem ”et helt lille Alpelandskab”, hvorfra der var udsigt mod Tybrind Vig, Jyllands høje kyster og Båring Bakke, hvor de store træer var et ”sømærke”.
Flere steder undervejs kunne han gøre ophold på de højeste bakker og nyde den fornemme udsigt på hele strækningen ned mod Etterup, ”Skoletrekanten”, der i nutiden er mulige byggegrunde, og Gribsvad-krydset, der midt i 1900-tallet ud over Gribsvad Kro rummede en klynge på 10-15 små erhvervsvirksomheder. Økonomisk vækst og initiativ har jo altid bedst fundet sted, hvor større trafiklinjer mødes. Denne nyttige lærdom går ofte i glemmebogen.
Fra Aarup til Kerte
Via Erholm og Aarup kom han ud syd for Kerte, og her kunne han fra Jarlebjerg nyde den fornemme udsigt over landet mod vest og Lillebælt. Men han kunne også opleve den fine stemning og landskabelige skønhed en smule nordligere ved åen, desuden synet af den berømte gård Mølleknappe, der desværre brændte i 1947. Den var et samlingspunkt for møder og folkefester og lå lige nord for Kerte Kirke.
Den lå lige ved bredden af Brende Å, der snoede sig i en dyb kløft mellem høje bakker – næsten som ”en ådalens poesi”. Og så var omgivelserne endda stadig velsignet af lyngplanter op ad skråningerne, bl.a. ved Klakkebjerg, bemærkede forfatteren.
Men desværre var der ifølge Achton Friis også i det område en ”sygdom” at spore, nemlig de ”granklatter, hvis ækle konturer og fremmede, smudsige farver” ødelagde selv de potentielt smukkeste steder.
Ad Åløkkevej
Den smukkeste strækning var for ham den 8 km lange rute fra Gl. Mølle (Vestergade 80, Aarup) ud mod vest ad Åløkkevej – og forbi Faurskov. På den strækning har åen et fald på 40-50 meter og mange sving og strømfald, som ørrederne og menneskets øje nyder godt af. I ådalen er det næsten, som om ”livet var beskyttet mod verdens onde vinde”, mente han, og området var blandt de flotteste i Danmark, fremhævede han ligeledes.
Overalt lå der ”smukke bønderboliger”, og han havde den største lyst til at standse op og dvæle ved den næsten endnu større skønhed på hvert nyt sted, ikke mindst mellem Åstedet (Åløkkevej 9) og Ørsbjerg Knold. Den lokalitet, der lader Fiskebækken sno sig som en proptrækker ned over skråningen for at lade sit iltede og krystalklare vand ende i Brende Å til fryd for mennesker og ørreder.
Torskebjerg
Forfatteren nævnte også ”Torskebjerg”, hvor 3 hellige brødre ifølge legenden engang gik op for at forlyste sig. En af brødrene kunne ifølge overleveringen alene ved tankens kraft trække torsk op af å vandet, selvom det var ca. 10 km fra Lillebælt. Han må have været ”stærk i troen”.
Achton Friis henlægger stedet til Ørsbjerg Mark, der var det gamle navn for Pindsende, men det sted er ikke ved Brende Å. Tidligere elever fra Kerte Skole kan bevidne, at stedet ”Torskebjerg” er en bakke på nordsiden af Brende Å – ganske tæt på og lige overfor fortidens udflugtsmål Mølleknappe.
Andre udsagn
En lokal forfatter skrev engang, at ”Aarup-egnen ikke har turistmæssige muligheder”.
Var den mand ”tonedøv” – eller skal man være gæst eller ”indvandrer” fra en anden egn for at kunne se dette potentiale via en sammenligning?
Kilder
Achton Friis: Danmarks store Øer (1936)
5560-fortællinger fra land og by (2023)
Skrevet for Aarup lokalhistoriske Arkiv
Hans Walmar