Nyhedsbrev
Oktober 2026
Kære medlem.
Virtuel byvandring i det gamle Aarup
i Aarup Bio, Kulturhuset Industrien
Vi inviterer hermed i samarbejde med Industriens Foredragsforening alle medlemmer og andre
interesserede til en virtuel byvandring i det gamle Aarup
onsdag den 21. oktober 2026 kl. 19.
Vi har på Arkivet samlet en lang række fotos fra det gamle Aarup dvs. fra den lille landsby nord for
jernbanen, hele stationsområdet og de ældste gader i byen, hvor der engang var nogle bygninger til
helt andre formål bl.a. købmandsgård, gæstgivergård og elektricitetsværk.

Foto.: Lennert Larsen

Foto.: Frilandsmuseum Lyngby
Du sidder godt tilbagelænet i en god stol og ser billederne på det store lærred, medens
Hans Walmar, Aase Beyer Clausen m.fl. fortæller om de bygninger, som du ser.
Der bliver også mulighed for at komme med spørgsmål, kommentarer eller nye oplysninger om
bygningerne og deres ejere eller beboere undervejs i visningen
Vi er selv spændte på at se, hvor meget byen har forandret sig på de 150 år, der er gået siden
de første huse blev bygget ved den nye jernbane over Fyn.
Vi tager denne aften en mindre entre på 50 kr.
incl. kaffe i pausen.
Med venlig hilsen og på gensyn i Aarup Bio.
Bestyrelsen.