Nyhedsbrev. Februar 2026
Kære medlem
Nyt Årsskrift
Vi fremsender hermed vores årsskrift for 2026 til dig/jer som medlem og ønsker god fornøjelse med læsningen.
Hvis du har ideer til nye emner eller beretninger, er de meget velkomne hos redaktionen.
Skriv en mail til os eller kig ind en torsdag eftermiddag.
Generalforsamling
Vi afholder den ordinære generalforsamling onsdag den 25. marts 2026 kl. 19.00
i Galleriet, Kulturhuset Industrien, Bredgade 73-75, Aarup (indgang ved arkivet).
Dagsorden er iflg. vores vedtægter.
Afgående bestyrelsesmedlemmer: Ebbe Svenning Hansen, Birthe Jørgensen og Annie Gaardsted Frandsen, der alle genopstiller.
Husk, at eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Foredrag af Lars Kristian Pedersen, tidl. borgmester i Aarup Kommune.
I anledning af 60-året for Aarup Kommunes etablering og 20-året for dens nedlæggelse har vi inviteret vores tidligere borgmester til at fortælle om sine oplevelser som lokalpolitiker og meget aktiv frivillig i Kerte sogn.
Kontingent.
Vi håber, at du fortsat vil støtte vores arbejde i arkivet ved at være medlem af vores gode forening.
Medlemskontingentet for 2026 er 100 kr. pr. husstand incl. årsskrift, nyhedsbreve mv.
Du kan overføre kontingentet til vores konto i Sparekassen Danmark:
Reg.nr. 9070 konto nr. 2050483404 eller betale på MobilePay: 537608. Husk navn på indbetaler.
Du kan også betale direkte på arkivet i åbningstiden på torsdage kl. 14-16.
Vi ser gerne, at du betaler senest den 15. marts 2026.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen