Kære medlemmer.
Åbent hus og udstilling i Aarup Lokalhistoriske Arkiv
lørdag den 1. november kl. 10 – 14.
Arkivernes Dag i Danmark markeres også i Aarup den 1. lørdag i november. Vi glæder os til at vise dig en helt ny udstilling ligesom du naturligvis også kan se nærmere på arkivet og bl.a. kigge i gamle skolebilleder fra vores område.

Udstillingen d. 1. november 2025, indeholder disse emner :
Aarup Bio 70 år. (+ film fra ombygningen i 2006)
Frøbjerg Gymnastikforening 140 år.
Frihedsfest 1945. – De første dage i maj 1945.
Små og store begivenheder for 40 år siden.

Julegave-ide, på Arkivernes dag!
I dagens anledning giver vi op til 25% rabat på bøger og hæfter.
Vi håber, at du/I har lyst til at besøge os på Arkivernes Dag, men skulle du være forhindret, kan udstillingen ses i bibliotekets åbningstid frem til mandag den 24/11.2025

på bøger og hæfter.
Nyt årsskrift på vej…
Redaktionen er så småt i gang med forberedelsen af det nye årsskrift, som vi forventer at udsende i foråret 2026.
Har du lyst til at fortælle en historie eller skrive en artikel om et emne, der optager dig, så skriv en mail til vores arkivleder Aase B. Clausen på adressen: .
Redaktionen forbeholder sig ret til i samarbejde med dig at forkorte eller ændre i et indlæg, ligesom vi i fællesskab finder frem til egnede illustrationer.
Hvis du ikke selv har lyst til at skrive, er du også meget velkommen til at fortælle os om et emne, som vi så kan skrive om.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen